Denne bog er genudgivet af et manuskript fra magasinet på Det Kgl. Bibliotek.
I 1815 idømmes en kun 18-årig ung mand til fængsel i tugthus på livstid for et simpelt tyveri i Vordingborg. I de næste 25 år henslæbte han sit usle liv som tugthusfange i Danmarks allerværste fængsler belagt med jernlænker under de kummerligste forhold. De sidste mange år var han en af fangerne i de to krudttårne på Kastellet i København, hvor de sad i mørke og uopvarmede rum døgnet rundt.
Efter flere flugtforsøg lykkedes det ham ved fængselspræstens hjælp at blive benådet, løsladt og deporteret til Nordamerika med påbud om aldrig at skulle gense sit fædreland.
Han beskriver sit hårde liv som immigrant i et fremmed land, hvor han ikke ejede andet end sit fag som garver og viljestyrke til at overleve.
På sine gamle dage skrev han se denne spændende erindringsbog. Han sendte manuskriptet til sin ungdoms fængselspræst i Danmark, der derefter udgav bogen for første gang.
Nu har den igen set dagens lys, hvor den er genudgivet med kommentarer. Det er en forrygende og velskrevet fortælling om en tugthusfanges liv i 1800-tallet og en vigtig kilde til datidens fængselsvæsen.
