1
/
of
3
Danske Foredrag
Danmarks Børn
Danmarks Børn
Først i 1922 bliver det forbudt for børn børn under 14 år at arbejde i håndværks-, industri- og transportvirksomheder. På landet var lavalderen 10 år ...
I 1600-tallet levede 90% af Danmarks befolkning på landet. Børnene arbejdede sammen med forældrene i hjemmet, landsbyen eller på markerne. Fra 6-årsaldren skulle børnene vogte gæs, hjælpe til i stalden og på marken og løbe ærinder. I håndværkerfamilier var det naturligt, at drengene blev oplært i faderens erhverv.
I 1700 og 1800-tallet skifter billedet. I Adresseavisen søges tiggere, helst drenge og små piger, til arbejde på Den Kgl. Silkefabrik: "Gamle og Unge, Mænd og Koner, Piger og Drenge kan fortiene ugentlig på Det Kgl. Guldhuus 3, 4 til 6 Mark. Paa Den Kgl. Silkefabrik i Amaliegade, helst Drenge og smaa Piger, 12 a 16 Skilling daglig“. Børnene gøres til lønarbejdere for en ussel løn, men med en arbejdsdag på lige fod med de voksne. Det var naturligvis kun børn fra de laveste og fattigste samfundsklasser som arbejdede. De velstillede folks børn skulle ikke tage del i arbejdets velsignelser gennem fabriksarbejde på lige fod med fattigfolks børn. I Begyndelsen af 1800-tallet arbejdede en fjerdedel af de skolepligtige børn i København på fabrikkerne. I 1872 var 20% af arbejderne børn. Ud over fabrikkerne, havde børnene arbejde som bude, mælkedrenge, avisbude m.v. I landbruget var alle børn med i arbejdet, de var ikke omfattet af loven om børnearbejde.
I slutningen af 1800-tallet var Danmark blevet et industrisamfund, og folk valfartede til byerne for at arbejde på fabrikkerne. I 1873 kommer den første lov om børnearbejde, den såkaldte "fabrikslov". Den forbød børn under 10 år at arbejde i industrien, og børn mellem 12-14 år måtte kun arbejde 6 1/2 time om dagen. Natarbejde blev forbudt lige som arbejde på søn- og helligdage.
Børn lærte i en tidlig alder at tage ansvar for familiens overlevelse, og børnenes løn var nødvendig i de fattige hjem. Børnene var samtidig skolepligtige, så der var ikke meget tid til leg.
I 1889 blev der vedtaget en ny og forbedret lov. Den indeholdt både en "lærlingelov" og en "Maskinbeskyttelseslov". Lærlingeloven omfattede også unge mennesker, som arbejdede inden for håndværk, og Maskinbeskyttelses-loven betød, at der kom bedre tilsyn med at fabrikkerne nu også overholdt loven. Også sikkerheden blev forbedret. Nu måtte børn under 16 år ikke længere passe farlige maskiner.
I 1901 kom en ny fabrikslov, som krævede at børn nu skulle være 12 år, før de måtte arbejde på fabrik.
I 1913 blev det ved lov forbudt at ansætte børn i industrien, hvis ikke de var udskrevet af skolen.
I 1814 indføres skolepligten i Danmark. Det var en syvårig gratis skolegang, fra børnene fyldte 7 til de blev konfirmeret. På landet gik børnene kun i skole hver anden dag. Dette skolesystem skal vi høre meget mere om.
Vi sætter fokus på børns vilkår, rettigheder og pligter fra 1600 til 1800, og vi ser på skolevæsenets betydning for børns liv og muligheder. Vi skal også høre om børns liv på landet kontra livet i byerne.
View full details
I 1600-tallet levede 90% af Danmarks befolkning på landet. Børnene arbejdede sammen med forældrene i hjemmet, landsbyen eller på markerne. Fra 6-årsaldren skulle børnene vogte gæs, hjælpe til i stalden og på marken og løbe ærinder. I håndværkerfamilier var det naturligt, at drengene blev oplært i faderens erhverv.
I 1700 og 1800-tallet skifter billedet. I Adresseavisen søges tiggere, helst drenge og små piger, til arbejde på Den Kgl. Silkefabrik: "Gamle og Unge, Mænd og Koner, Piger og Drenge kan fortiene ugentlig på Det Kgl. Guldhuus 3, 4 til 6 Mark. Paa Den Kgl. Silkefabrik i Amaliegade, helst Drenge og smaa Piger, 12 a 16 Skilling daglig“. Børnene gøres til lønarbejdere for en ussel løn, men med en arbejdsdag på lige fod med de voksne. Det var naturligvis kun børn fra de laveste og fattigste samfundsklasser som arbejdede. De velstillede folks børn skulle ikke tage del i arbejdets velsignelser gennem fabriksarbejde på lige fod med fattigfolks børn. I Begyndelsen af 1800-tallet arbejdede en fjerdedel af de skolepligtige børn i København på fabrikkerne. I 1872 var 20% af arbejderne børn. Ud over fabrikkerne, havde børnene arbejde som bude, mælkedrenge, avisbude m.v. I landbruget var alle børn med i arbejdet, de var ikke omfattet af loven om børnearbejde.
I slutningen af 1800-tallet var Danmark blevet et industrisamfund, og folk valfartede til byerne for at arbejde på fabrikkerne. I 1873 kommer den første lov om børnearbejde, den såkaldte "fabrikslov". Den forbød børn under 10 år at arbejde i industrien, og børn mellem 12-14 år måtte kun arbejde 6 1/2 time om dagen. Natarbejde blev forbudt lige som arbejde på søn- og helligdage.
Børn lærte i en tidlig alder at tage ansvar for familiens overlevelse, og børnenes løn var nødvendig i de fattige hjem. Børnene var samtidig skolepligtige, så der var ikke meget tid til leg.
I 1889 blev der vedtaget en ny og forbedret lov. Den indeholdt både en "lærlingelov" og en "Maskinbeskyttelseslov". Lærlingeloven omfattede også unge mennesker, som arbejdede inden for håndværk, og Maskinbeskyttelses-loven betød, at der kom bedre tilsyn med at fabrikkerne nu også overholdt loven. Også sikkerheden blev forbedret. Nu måtte børn under 16 år ikke længere passe farlige maskiner.
I 1901 kom en ny fabrikslov, som krævede at børn nu skulle være 12 år, før de måtte arbejde på fabrik.
I 1913 blev det ved lov forbudt at ansætte børn i industrien, hvis ikke de var udskrevet af skolen.
I 1814 indføres skolepligten i Danmark. Det var en syvårig gratis skolegang, fra børnene fyldte 7 til de blev konfirmeret. På landet gik børnene kun i skole hver anden dag. Dette skolesystem skal vi høre meget mere om.
Vi sætter fokus på børns vilkår, rettigheder og pligter fra 1600 til 1800, og vi ser på skolevæsenets betydning for børns liv og muligheder. Vi skal også høre om børns liv på landet kontra livet i byerne.
