1
/
of
2
Danske Foredrag
Det Københavnske Fænomen
Det Københavnske Fænomen
Københavns mange ansigter, en sprudlende og morsom historie om Byen, dens muntre borgere, livet på gader og stræder, og dens mørke skyggesider ...
Længe før Absalon byggede sin borg i 1100-tallet, har København haft status som den rigeste og mest betydningsfulde by i Danmark, og det er ikke tilfældigt, at den også blev landets hovedstad. København var omgivet af volde med byporte, som var en del af forsvaret af byen. I løbet af 1800-tallet hindrede de byens vækst og blev fjernet.
I perioden fra enevældens indførelse i 1660 til tabet af Norge i 1814, var byen hjemsøgt af gentagne pestepidemier og to store brande. I 1712 udryddede en aggressiv pestepidemi en tredjedel af byens borgere samtidig med at landet var i krig. I 1728 nedbrændte ca. 2/5 af Københavns vestlige del, 1.670 huse og 5 kirker. Branden varede i fire døgn. Mange kulturskatte gik tabt i flammerne, bl.a. den middelalderlige Vor Frue Kirke og Universitetsbiblioteket, hvor 35.000 bind gik tabt sammen med stiftsarkivet.
Men København lod sig ikke kue af modgang. I 1731-32 rev Christian 6. det gamle Københavns Slot ned og byggede Christiansborg i stedet, en utrolig investering for et lille land, som var på bankerottens rand. "Borgen" fik nu kun en ganske kort levetid, for den nedbrændte allerede i 1794.
København var centrum for kunstnere, politik, videnskab, uddannelse, og oplysningstiden satte sine tydelige spor i datidens førende tænkere, og storslåede bygningsværker så dagens lys. Forsvaret fyldte meget i gadebilledet, da Kastellet, med sine fem bastioner og fangehuller, lå tæt på centrum, og slaverne fra Stokhuset, som hver dag var synlige, når de blev ført ud i byen for at udføre strafarbejde.
Men på gadeplan så det anderledes ud, og ca. halvdelen af byens borgere levede under et eksistensminimum. Allerede dengang var København en støjende by, som den er i dag. Gadehandlernes højlydte prangeri, fiskekonerne og rejekællingerne på Gammel Strand, kaperkuskene, lyden af de jernbeslåede hjul og hestesko mod stenbroen, og lyden fra de mange hunde, køer, svin, børn, soldater, tiggere og vægtere, som fyldte op i gadebilledet. Stanken var ubeskrivelig, for kloakering fandtes ikke. Man havde svindgruber i opgangene, som natmændene tømte med håndkraft, og senere tøndeklosetter i baggårdene. Affald fra fiskebløderne, garverne og slagterne flød i de åbne rendestene sammen med afføring fra dyrene.
Man kan nemt fristes til at sige, at stanken var det ydre udtryk for den sociale forarmelse, som kendetegnede en stor del af indbyggernes hverdag. Byen var tæt befolket, hvilket gav anledning til mange konflikter og dramaer. De kriminelle eksistenser havde gode vækstbetingelser, og vi skal høre om bondefangere, illusionister, ruffersker og voldsmænd, og om lovens lange arm, som altid havde travlt. Rundt omkring i byen var opstillet gabestokke og andre strafferedskaber sammen med et relativt stort antal galger, det hele til offentlig beskuelse.
Vi har adgang til en enestående stor samling af viden om København fra arkiverne, som vi skal høre et repræsentativt udpluk fra. Vi går en tur gennem de stinkende gader i det gamle København og ser på borgerne på gaderne, i øl- og dansehusene og på bordellerne, og vi lytter til det københavnske frisprog, som man kunne høre dengang som i dag.
Man behøver ikke være københavner for at høre dette foredrag med flotte billeder fra "Byen".
View full details
Længe før Absalon byggede sin borg i 1100-tallet, har København haft status som den rigeste og mest betydningsfulde by i Danmark, og det er ikke tilfældigt, at den også blev landets hovedstad. København var omgivet af volde med byporte, som var en del af forsvaret af byen. I løbet af 1800-tallet hindrede de byens vækst og blev fjernet.
I perioden fra enevældens indførelse i 1660 til tabet af Norge i 1814, var byen hjemsøgt af gentagne pestepidemier og to store brande. I 1712 udryddede en aggressiv pestepidemi en tredjedel af byens borgere samtidig med at landet var i krig. I 1728 nedbrændte ca. 2/5 af Københavns vestlige del, 1.670 huse og 5 kirker. Branden varede i fire døgn. Mange kulturskatte gik tabt i flammerne, bl.a. den middelalderlige Vor Frue Kirke og Universitetsbiblioteket, hvor 35.000 bind gik tabt sammen med stiftsarkivet.
Men København lod sig ikke kue af modgang. I 1731-32 rev Christian 6. det gamle Københavns Slot ned og byggede Christiansborg i stedet, en utrolig investering for et lille land, som var på bankerottens rand. "Borgen" fik nu kun en ganske kort levetid, for den nedbrændte allerede i 1794.
København var centrum for kunstnere, politik, videnskab, uddannelse, og oplysningstiden satte sine tydelige spor i datidens førende tænkere, og storslåede bygningsværker så dagens lys. Forsvaret fyldte meget i gadebilledet, da Kastellet, med sine fem bastioner og fangehuller, lå tæt på centrum, og slaverne fra Stokhuset, som hver dag var synlige, når de blev ført ud i byen for at udføre strafarbejde.
Men på gadeplan så det anderledes ud, og ca. halvdelen af byens borgere levede under et eksistensminimum. Allerede dengang var København en støjende by, som den er i dag. Gadehandlernes højlydte prangeri, fiskekonerne og rejekællingerne på Gammel Strand, kaperkuskene, lyden af de jernbeslåede hjul og hestesko mod stenbroen, og lyden fra de mange hunde, køer, svin, børn, soldater, tiggere og vægtere, som fyldte op i gadebilledet. Stanken var ubeskrivelig, for kloakering fandtes ikke. Man havde svindgruber i opgangene, som natmændene tømte med håndkraft, og senere tøndeklosetter i baggårdene. Affald fra fiskebløderne, garverne og slagterne flød i de åbne rendestene sammen med afføring fra dyrene.
Man kan nemt fristes til at sige, at stanken var det ydre udtryk for den sociale forarmelse, som kendetegnede en stor del af indbyggernes hverdag. Byen var tæt befolket, hvilket gav anledning til mange konflikter og dramaer. De kriminelle eksistenser havde gode vækstbetingelser, og vi skal høre om bondefangere, illusionister, ruffersker og voldsmænd, og om lovens lange arm, som altid havde travlt. Rundt omkring i byen var opstillet gabestokke og andre strafferedskaber sammen med et relativt stort antal galger, det hele til offentlig beskuelse.
Vi har adgang til en enestående stor samling af viden om København fra arkiverne, som vi skal høre et repræsentativt udpluk fra. Vi går en tur gennem de stinkende gader i det gamle København og ser på borgerne på gaderne, i øl- og dansehusene og på bordellerne, og vi lytter til det københavnske frisprog, som man kunne høre dengang som i dag.
Man behøver ikke være københavner for at høre dette foredrag med flotte billeder fra "Byen".
