1
/
of
1
Danske Foredrag
Kvinderne i forbryderalbummet - om straffesystemet i 1800-tallet, om Kvindefængslet på Christianshavn og meget mere
Kvinderne i forbryderalbummet - om straffesystemet i 1800-tallet, om Kvindefængslet på Christianshavn og meget mere
Anmeldelse
Kvindelige forbrydere i konflikt med straffeloven og offentlige fruentimmere i 1800-tallets forbryderalbum ... de første kriminalfotografier
I 1863 tager Københavns Politi, som de første i Danmark, forbryderalbum med identitetsbilleder i brug. Dette fænomen vandt dog hurtigt indpas i alle større byer i Danmark. Antallet af forbrydelser steg hastigt, og for kvindernes vedkommende var der tale om tyveri, løsgængeri, bedrageri, barnemordere, falsk, indbrud, rufferi, lommetyverier i Tivoli, tørreloftstyverier, butikstyverier, betleri, fosterfordrivelse, ulovlig omgang med hittegods, for blot at nævne nogle få af de endeløse forbrydelser kvinderne tegnede sig for. Kvinderne behøvede nu ikke at være forbrydere for at komme i albummet, de kunne være prostituerede, som var underlagt benhård kontrol, eller blot have været i kontakt med politiet, så de var registreret som "mistænkelige". I begyndelsen var billederne af varierende kvalitet, og kunne en kvinde ikke selv levere et billede, blev hun sendt til den lokale fotograf. Senere kom der andre regler for, hvordan disse fotografier skulle tages.
Tro det eller ej, man arbejdede endda ud fra teorier om de såkaldte forbryderkarakteristika, en videnskabelig disciplin, som var anerkendt i denne periode, og som politiet anvendte i deres arbejde. Man var overbevist om at der var tale om arvelige forbrydergener, og en særlig forbrydernatur, der kunne aflæses i adfærd og udseende. Forskerne mente at kunne identificere særlige primitive træk ved kvindelige forbrydere: Grove ansigtstræk og afvigelser på kønsorganerne. Typiske træk kunne være: Høgenæse, store kæber og læber og lange arme. Det var kvinder, der ved arv var degenereret, og derfor skulle de spærres inde, så den "normale" befolkning ikke skulle lide overlast. Elementet af fattigdom og stor arbejdsløshed var ikke noget man tog i betragtning.
Blev kvinderne stemplet som kriminelle, åbnede dørene sig til landets mange tugthuse. I foredraget hører vi om et af de værste af slagsen, nemlig Tugt-. Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn, som havde hele 99 celler, og vi ser billeder derfra. Dette var forbeholdt kvinder og børn, og livet i denne straffeanstalt var ikke for svage sjæle.
Købstæderne tiltrak mange unge piger fra provinsen, men for manges vedkommende endte drømmen i horehusene, lokket af de andre offentlige fruentimmere. Fattigdom var også en faktor, som drev folk ind til byerne i håbet om at finde arbejde, og mange var tvunget af omstændigheder til at begå berigelseskriminalitet, mænd som kvinder. Blev man taget af lovens lange arm, stod den på resocialisering og genopdragelse i straffeanstalterne. Ca. 1.000 kvinder om året blev dømt for forbrydelser, ca. 1/3 tegnede sig for sædelighedsforbrydelser. I foredraget hører vi meget mere om de forskellige forbrydelser, og hvordan de blev udmålt i hårde straffe, som ofte ikke stod mål med forseelsen.
Arkivloven på 75 år er overholdt, når billederne af disse kvinder nu offentliggøres, og efter retsreformen i 1919, hvor politi og retsvæsen blev adskilt, stopper opdateringen af disse album. Derfor får vi nu mulighed for at få et helt unikt billede ind i en kvindeverden i en periode, hvor prostitution blev lovliggjort i Danmark, men underlagt en række kontroller. Politiet kunne faktisk fra 1874 til 1885 endog tvangsindskrive kvinder på bordeller, og kvinderne var underlagt jævnlig kontrol for kønssygdomme.
Vi kender historien bag nogle af disse fotografier, og for nogles vedkommende ved vi også hvilken straf de var blevet idømt. Disse kvindehistorier og meget andet fortælles i dette foredrag.
View full details
Kvindelige forbrydere i konflikt med straffeloven og offentlige fruentimmere i 1800-tallets forbryderalbum ... de første kriminalfotografier
I 1863 tager Københavns Politi, som de første i Danmark, forbryderalbum med identitetsbilleder i brug. Dette fænomen vandt dog hurtigt indpas i alle større byer i Danmark. Antallet af forbrydelser steg hastigt, og for kvindernes vedkommende var der tale om tyveri, løsgængeri, bedrageri, barnemordere, falsk, indbrud, rufferi, lommetyverier i Tivoli, tørreloftstyverier, butikstyverier, betleri, fosterfordrivelse, ulovlig omgang med hittegods, for blot at nævne nogle få af de endeløse forbrydelser kvinderne tegnede sig for. Kvinderne behøvede nu ikke at være forbrydere for at komme i albummet, de kunne være prostituerede, som var underlagt benhård kontrol, eller blot have været i kontakt med politiet, så de var registreret som "mistænkelige". I begyndelsen var billederne af varierende kvalitet, og kunne en kvinde ikke selv levere et billede, blev hun sendt til den lokale fotograf. Senere kom der andre regler for, hvordan disse fotografier skulle tages.
Tro det eller ej, man arbejdede endda ud fra teorier om de såkaldte forbryderkarakteristika, en videnskabelig disciplin, som var anerkendt i denne periode, og som politiet anvendte i deres arbejde. Man var overbevist om at der var tale om arvelige forbrydergener, og en særlig forbrydernatur, der kunne aflæses i adfærd og udseende. Forskerne mente at kunne identificere særlige primitive træk ved kvindelige forbrydere: Grove ansigtstræk og afvigelser på kønsorganerne. Typiske træk kunne være: Høgenæse, store kæber og læber og lange arme. Det var kvinder, der ved arv var degenereret, og derfor skulle de spærres inde, så den "normale" befolkning ikke skulle lide overlast. Elementet af fattigdom og stor arbejdsløshed var ikke noget man tog i betragtning.
Blev kvinderne stemplet som kriminelle, åbnede dørene sig til landets mange tugthuse. I foredraget hører vi om et af de værste af slagsen, nemlig Tugt-. Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn, som havde hele 99 celler, og vi ser billeder derfra. Dette var forbeholdt kvinder og børn, og livet i denne straffeanstalt var ikke for svage sjæle.
Købstæderne tiltrak mange unge piger fra provinsen, men for manges vedkommende endte drømmen i horehusene, lokket af de andre offentlige fruentimmere. Fattigdom var også en faktor, som drev folk ind til byerne i håbet om at finde arbejde, og mange var tvunget af omstændigheder til at begå berigelseskriminalitet, mænd som kvinder. Blev man taget af lovens lange arm, stod den på resocialisering og genopdragelse i straffeanstalterne. Ca. 1.000 kvinder om året blev dømt for forbrydelser, ca. 1/3 tegnede sig for sædelighedsforbrydelser. I foredraget hører vi meget mere om de forskellige forbrydelser, og hvordan de blev udmålt i hårde straffe, som ofte ikke stod mål med forseelsen.
Arkivloven på 75 år er overholdt, når billederne af disse kvinder nu offentliggøres, og efter retsreformen i 1919, hvor politi og retsvæsen blev adskilt, stopper opdateringen af disse album. Derfor får vi nu mulighed for at få et helt unikt billede ind i en kvindeverden i en periode, hvor prostitution blev lovliggjort i Danmark, men underlagt en række kontroller. Politiet kunne faktisk fra 1874 til 1885 endog tvangsindskrive kvinder på bordeller, og kvinderne var underlagt jævnlig kontrol for kønssygdomme.
Vi kender historien bag nogle af disse fotografier, og for nogles vedkommende ved vi også hvilken straf de var blevet idømt. Disse kvindehistorier og meget andet fortælles i dette foredrag.
