Man kan da ikke behandle mennesker som farlige dyr ...
Man kan undre sig over den grovhed og det menneskesyn, der ligger til grund for Danske Lov af 1683, 6. bog, "Om Misgjærninger", og de efterfølgende revideringer af samme. Den svarede til vor tids borgerlige straffelov.
Borgere, der forbrød sig mod loven fra småforseelser over tyveri og ombringelse af børn til drab og vold, blev straffet på den hårdest tænkelige måde, ofte med fængsel på livstid eller kvalificeret dødsstraf. De danske fængsler var synlige i bylivet, og borgerne levede med synet af dem og hørte lydene, der kom inde bag de høje mure. Der var mange forskellige fængsler specielt i København, hvor de var anlagt inden for voldene. Her hensygnede kvinder, mænd og børn deres elendige liv i de mest modbydelige omgivelser, underlagt daglige pisk, mørke isolationsceller, tvangsarbejde, ydmygelser og ringe kost, mange fanger tog livet af sig i desperation.
Deres historier er ikke at finde i historiebøgerne eller familiesagaerne, men derimod i rets- og fængselsvæsenets protokoller, hvor det vrimler med deltaljer om de uendeligt mange fanger, der kom i klemme i straffesystemet.
Vi kommer rundt i fængslerne og hører om forholdene. Det er barske historier om rigtige menneskers skæbne.
