1
/
of
1
Danske Foredrag
Da pest og kolera kom til Danmark
Da pest og kolera kom til Danmark
Når verden går under ... om Den sorte døds mange "favntag" om Danmark, og om den lange vej til nutidens lægevidenskab
Pesten, Den sorte død, i form af bylde eller lungepest, ramte Danmark (og hele Europa) adskillige gange fra Middelalderen og fremefter. Alene fra 1536 til 1655 blev Danmark ramt hele otte gange af epidemier, og igen i 1709-1713, hvor den tog ca. 1/3 af indbyggerne i købstæderne. Man mente pest skyldtes bid fra rotter og lopper, og den var næsten 100% dødelig. Den danske læge Ole Worm beskrev sygdommen fra epidemien i København i 1654 således: "Det er en meget heftig sygdom, som i løbet af den fjerde dag kvæler de angrebne. Kendetegnene er ikke ens hos alle, men veksler med temperementerne. Kræfternes aftagen, trykken i hjertet, angst og kulde bemægtiger sig straks i begyndelsen de fleste; der kommer svulster og bylder, og mod slutningen sorte og gustne pletter ...".
Koleraen var pestens ligemand og næsten lige så ubarmhjertig. Den skyldtes en bakterie i vandet, og ramte Danmark i midten af 1850'erne. I foredraget hører vi om den tredje, og sidste, koleraepidemi i Danmark, som var den største.
Vi hører om købstædernes fortvivlede forsøg på at få de døde begravet og ondet bekæmpet, og om nogle af de uendeligt mange hjerteskærende beretninger og tegninger, der findes om disse rædselsår med en sygdom, som ikke kendte forskel på alder, rang eller stand. I 1711 tog pesten 23.000 liv, og man måtte i hast anlægge seks pest- eller assistenskirkegårde i byens udkant, men stadig inden for voldene, men det var slet ikke nok. Den senere Assistenskirkegård fra 1760 har en helt enestående historie, som vi også skal høre om. På Holmens Kirkes gravplads lå kisterne oven på jorden og stanken bredte sig, så Søværnet fik besked på at affyre kanoner på området for at skabe bevægelse i luften og tilsløre stanken med krudtrøg. Man måtte på dette tidspunkt ikke brænde de døde og problemerne var enorme.
Dette er en grufuld historisk beretning, som man kun kan blive dybt berørt af at høre.
View full details
Pesten, Den sorte død, i form af bylde eller lungepest, ramte Danmark (og hele Europa) adskillige gange fra Middelalderen og fremefter. Alene fra 1536 til 1655 blev Danmark ramt hele otte gange af epidemier, og igen i 1709-1713, hvor den tog ca. 1/3 af indbyggerne i købstæderne. Man mente pest skyldtes bid fra rotter og lopper, og den var næsten 100% dødelig. Den danske læge Ole Worm beskrev sygdommen fra epidemien i København i 1654 således: "Det er en meget heftig sygdom, som i løbet af den fjerde dag kvæler de angrebne. Kendetegnene er ikke ens hos alle, men veksler med temperementerne. Kræfternes aftagen, trykken i hjertet, angst og kulde bemægtiger sig straks i begyndelsen de fleste; der kommer svulster og bylder, og mod slutningen sorte og gustne pletter ...".
Koleraen var pestens ligemand og næsten lige så ubarmhjertig. Den skyldtes en bakterie i vandet, og ramte Danmark i midten af 1850'erne. I foredraget hører vi om den tredje, og sidste, koleraepidemi i Danmark, som var den største.
Vi hører om købstædernes fortvivlede forsøg på at få de døde begravet og ondet bekæmpet, og om nogle af de uendeligt mange hjerteskærende beretninger og tegninger, der findes om disse rædselsår med en sygdom, som ikke kendte forskel på alder, rang eller stand. I 1711 tog pesten 23.000 liv, og man måtte i hast anlægge seks pest- eller assistenskirkegårde i byens udkant, men stadig inden for voldene, men det var slet ikke nok. Den senere Assistenskirkegård fra 1760 har en helt enestående historie, som vi også skal høre om. På Holmens Kirkes gravplads lå kisterne oven på jorden og stanken bredte sig, så Søværnet fik besked på at affyre kanoner på området for at skabe bevægelse i luften og tilsløre stanken med krudtrøg. Man måtte på dette tidspunkt ikke brænde de døde og problemerne var enorme.
Dette er en grufuld historisk beretning, som man kun kan blive dybt berørt af at høre.
